Top motiveret og koncentreret sæsonstart

Visninger: 715

Årets første sportræning bød på nye omgivelser. Vi har været ved Fussingø tidligere, men denne gang lå der knap 5-10 cm. sne over hele arealet. Sneen gør at færten ikke komme til jorden og ikke udvikler sig på samme måde som når den ligger på jorden. Omvendt betyder sneen også at det er nemt at se, hvor skovens dyr har gået og det giver mulighed for at få bekræftet de formodninger man har om hundens reaktion når og hvis f.eks. et rådyr har krydset sporet.

Valkyrjas spor er på ca. 450 meter, med start i skoven. herfra går det over en grøft med en bæk i bunden, over en af de befærdede grusveje i skoven, op af en skrænt og ud i et mere mere åbent  område med højt visnet grus og ukrudt. På toppen af skrænten lavede vi et sårleje på det sted hvor sporudlæggeren gled og faldt. Sporet slog også et smut ud på en bar sneklædt mark, inden det igen drejer ind mod skovkanten og slutter ved et væltet træ. Jeg holdte godt øje med de dyreveksler vi stødte på for at kunne bruge dem til at se forskellige reaktioner hos Valkyrja.

Allerede da Valkyrja blev taget ud af bilen var det tydeligt at hun var klar. Ved starten af sporet var hun overivrig og kunne næsten ikke vente på at få sporselen på. Jeg prøvede at sidde lidt med hende på vejen inden vi gik igang. Det var tydeligt at hun ikke var interesseret i at vente mere og blot ville i gang med sporet. Valkyrja vejrede højt i luften mens vi gik hen til anskudsstedet. Herfra gik næsen i jorden, som en pick-up i en pladerille, og hun bevægede sig målbevidst afsted. Farten var høj. Jeg prøvede at holde lidt igen, men det resultat, at hun stoppede og og kiggede undrende på mig. “Jeg har styr på det” syntes hun at sige og jeg var nødt til at lade hende arbejde i det forholdsvis høje tempo, for at fastholde hendes koncentration om sporet.

Grøften og bækken volder ingen problemer. Fremme ved grusvejen stopper hun op, vejrer i luften, går lidt frem og tilbage, får færten igen og går direkte op til sårlejet som hun flot markerer. Vi er nu på kanten til det åbne område og det er tydeligt, at der er anden interessant fært. Jeg bliver stående og lader Valkyrja arbejde selvstændigt. Det giver resultat og hun finder ret hurtigt færten igen og følger sporet ud i det åbne landskab. Vi krydser ind gennem det høje visne græs og ud på den åbne mark. langs kanten af græsset er en tydelig veksel, som Valkyrja helt klart er interesseret i. Hun viser tydeligt med sit kropssprog, at der sker “et eller andet”. Jeg bliver igen stående og lader hende selv arbejde sig tilbage på rette spor og ud over marken.

Hun er nøjagtig på sporet og var jeg ikke imponeret over hendes koncentration, bliver jeg det helt sikkert nu. Vi går tilbage mod det høje græs og kommer til en åbning i dette. Her krydser den veksel der går langs græsset, en meget befærdet veksel fra marken og ind i skoven. Sporet går diagonalt over dette kryds og det er meget spændende at iagttage Valkyrjas reaktion på alle disse forskellige dufte. Hun stopper op, vender sig mod marken og giver et højt bjæf. Det er tydeligt at hun markerer, at her er “et eller andet” spændende. Hun spejder rundt, bruger nu både næse og øjne. Går lidt ud på marken og tilbage igen. Hun fanger sporet, men mister det igen i den anden veksel. Igen ændrer kropsholdningen sig, hovedet kommer op, snusende og spejdende, og hun går lidt frem og tilbage.

Efter en stund beslutter jeg mig til at gå lidt tilbage i sporet. Dette for at give hende ro og lejlighed til at samle det op, på et tidspunkt hvor vi stadig var på rette vej. Hun kommer igang igen, stadig koncentreret og denne gang holder hun fokus og det lykkes hende stille og roligt, at arbejde sig igennem virvaret af dufte. Jeg holder meget øje med hende og lykkes med både ros og lineføring. Det, tror jeg, animerer hende til at fortsætte med at følge det egentlige spor. Herfra går det stille og roligt frem til løbet og den ekstra gode godbid som hun helt tydeligt forventer at få, så snart løbet er markeret. Valkyrja er glad og veltilpas. Jeg er overvældet og stolt, og bliver glad for den kritik jeg får fra mine sporkammerater der, på trods at at måtte halse bagefter os, har set mange af de samme ting som dem jeg beskriver ovenfor.