Succes med teknisk svært spor i Hårup Sande

Visninger: 1368

I sidste uge var jeg til “spor-teori” aften i DKK Kreds 6. En af grundsætningerne i sportræning, ja i al hundetræning, er at gå langsomt frem og kun at tilføje et nyt kriterie af gangen. Der er selvfølgelig ingen regel uden undtagelse, og med 5 nye og uprøvede kriterier blev Valkyrja og jeg udfordret på et spor lagt af et par af mine spor-trænings venner.

Første nye kriterie var “åben start”. Vi fik angivet et område på ca. 20 x 20 meter og fik fortalt at anskudsstedet var et eller andet sted i feltet. Valkyrja var ivrig after at komme igang og jeg lod hende stille og roligt få mere og mere line, så hun på den måde kunne arbejde sig rundt i feltet.

Anskudsstedet blev markeret så hurtigt, at jeg kun registrerede det ubevidst. Valkyrja fik næsen i jorden og fulgte sikkert sporet, der i dag var lavet med færtsko og dryppet med krondyrblod - andet og tredje nye kriterie. Færtsko er en plade man spænder under sine almindelige sko. Bag pladen er der et beslag hvori man kan spænde en klov. Dagens klove matchede blodet og var fra et krondyr. Valkyrja var på toppen i dag og sikker i alt hvad hun gjorde. De fejl vi lavede og som jeg skriver om nedenfor, skyldes ene og alene mig og min manglende erfaring.

Fjerde nye kriterie var “wiedergang” - på dansk tilbagegang. En tilbagegang ligger i forbindelse med et “knæk” - et 90 graders sving - og laves på den måde at “stifinderen”, stopper op og lader “sporudlæggeren”, gå ca. 20 meter forbi, vende om og gå tilbage til stifinderen. Begge går nu i en retning der er vinkelret på den oprindelige. Stifinderen er den person der fastlægger hvor sporet skal være, mens sporudlæggeren er den der udlægger blod og/eller går med færtsko.

Valkyrja kom fint ind i wiedergangen, når slutningen og begynder så, naturligt, at søge samtidig med at hun begynder at rondere. Det var tydeligt, at sporet ikke gik længere i den retning og at der nu skulle arbejdes for at finde ud af, hvor det gik hen herfra. Valkyrja blev ved at rondere, højt snusende og ret ivrig. Jeg var overbevist om at vi var kommet for langt væk fra selve sporet og meddelte at jeg ville gå lidt tilbage og starte igen.

Tilbage på sporet holdt jeg ekstra meget øje med Valkyrja og i samme øjeblik hun ændrede adfærd - der hvor sporet ikke gik længere - stoppede jeg op og lod hende arbejde. Jeg vidste at jeg stod på sporet og at det nu kun var et spørgsmål om tid, inden hun ville have afsøgt området og fundet den rigtige retning igen. At gå tilbage til det sted hvor det sidst gik godt, er noget jeg har lært til træning. Det var det rigtige at gøre i denne situation. Det gav mig ro og Valkyrja fik mulighed for selv at arbejde sig videre og tilbage på sporet.

Femte nye kriterie var en “teknisk finte”, hvor stifinderen fortsætter i den planlagte retning, mens sporudlæggeren drejer af og laver en halvcirkel inden vedkommenede igen mødes med stifinderen længere fremme af sporet. Det er i situationer som denne, at jeg skal huske at stole på Valkyrja og ikke f.eks. begynde at tolke på de markeringer jeg tilfældigt kan se. Jeg så en markering længere fremme og antog, at så gik sporet nok i den retning. Det gjorde det ikke, hvilket Valkyrja tydeligt fortalte mig ved at dreje af

På baggrund af min antagelse holder jeg Valkyrja tilbage og i stedet for at følge det “rigtige” spor, føjer hun mig og følger i stedet stifinderens spor. Da mine spor-trænings venner gør mig opmærksom på, at de havde lavet denne finte, meddeler jeg en kort pause, sætter mig med Valkyrja og gennemtænker situationen. Jeg melder klar igen, går endnu engang tilbage til før det sted hvor Valkyrja ville dreje af og lader hende genoptage sit arbejde. Jeg fornemmer et “hvad sagde jeg”, da hun drejer af og med næsen i jorden sikkert følger det rigtige spor rundt i en halvcirkel til vi er tilbage på stien ca. 50 meter længere fremme.

Nu begynder det at lyne, tordne og regne. Jeg vil ikke kalde det for endnu et nyt kriterie, men det er dejligt at se at valkyrja er ligeglad - vi er jo igang med at gå spor - at arbejde - så der er ingenting der kan, eller skal, ødelægge det. Efter i alt 400-450 meter og midt i et kraftigt tordenbrag finder valkyrja løbet, kigger glad og forventningsfuld på mig og får dagens første spor-belønning. 

Da vi startede dagen havde jeg ikke forestillet mig et spor af denne karakter og sværhedsgrad. Jeg havde derfor også selv lagt et spor - ca. 300 meter - udlagt med frysetørret okseblod. Formålet med dette spor var at træne sporfasthed og markering af sårleje. Valkyrja virker OK med at skulle arbejde lidt mere og arbejder sig også fint gennem sporet og markerer tydeligt sårlejet. På trods af det teknisk svære spor hun lige har arbejdet sig igennem, er hun koncentreret om opgaven. Jeg kan se på hende at hun er træt, men også tydeligt at hun vil gå sporet til ende - hun ved jo at der venter gode guffer når hun finder løbet.

Det er en meget tilfreds Valkyrja der i under en kort haglbyge får dagens anden spor-belønning kombineret med masser af ros. En fantastisk spor-dag er til ende. Jeg har lært rigtigt meget i dag og det er tilfredsstillende at tænke på, at vi har gået et spor af en sværhedsgrad der ses i et 20 timers 600 meter spor.