Det er en meget arbejdsivrig Valkyrja der snuser og skraber i anskudsstedet på dagens spor i Gludsted Plantage i Midtjylland. Sporet er ca. 325 meter langt og ca. 3 timer gammelt da vi starter op. Jeg formår ikke rigtigt at få hende på selve sporet og går i en bue tilbage til anskudsstedet - en "ommer" så at sige.

Der er ingen tvivl om, at Valkyrja gerne vil arbejde og at hun er bevidst om, at vi er i gang med noget spændende. Hun kigger søgende på mig for hjælp og det er tydeligt, at der skal arbejdes endnu mere med opstarten. Det lykkes at få hende i gang. Snusende, halvt til sporet og halvt i luften. Hun går ikke rigtigt spor, men bevæger sig, lidt flakkende i den rigtige retning. Efter ca. 100 meter beslutter jeg at holde en kort pause. Jeg kalder Valkyrja til mig og sætter mig på hug med hende mellem mine ben.

Vi sidder helt stille et par minutter og går så i gang igen. "Spore", lyder kommandoen og Valkyrja begynder nu mere koncentreret at gå spor. Lidt længere fremme havde vi om morgenen fået lavet et skarpt knæk på sporet. Ambitiøst i forhold til vores erfaring, men spændende nu vi er på vej.

Valkyrja er nu fuldstændig koncentreret og det er en fornøjelse at se, hvordan hun med næsen i jorden, sikkert klarer det 90 grader skarpe knæk og målbevidst fortsætter videre.

Lidt efter bommer jeg og holder Valkyrja tilbage. Jeg er sikker på, at hun ikke følger sporet. Valkyrja kigger undrende tilbage på mig. I samme øjeblik ser jeg en af de naturmarkeringer vi har lavet for netop at sikre vi går sporet rigtigt. Markeringen er lige ved siden af Valkyrja. Jeg roser, skynder mig at slække linen og lader Valkyrja finde rytmen igen. "Dumme mig" tænker jeg mens Valkyrja målbevidst følger sporet til ende, til løbet og nogle ekstra gode guffer.

Valkyrja og jeg skal stadig koncentrere os om at træne starter og jeg skal huske at stole 100% på hendes næse.