Denne uge har budt på hele 3 spor til Valkyrja. To spor i tirsdags i Ulvedal Plantage og et spor lørdag ved Fussingø, Trehøje. 

Det første spor i Ulvedal er et ca. 450 meter langt spor med en wiedergang (tilbagegang) og et sårleje. Sporet har ligget i ca. 3 timer. Valkyrja starter koncentreret og arbejder koncentreret de første ca. 200 meter til wiedergangen. Hun går ud i denne og det er tydeligt at se på hende at færten pludselig stopper. Hun søger højere, cirkler søgende rundt. Hun kigger et par gange på mig, men jeg lader hende arbejde.

Stille og roligt søger hun rundt, får næsen i jorden igen og er på vej tilbage, på sporet. Hun fortsætter i sporet til det næste knæk, som hun tager uden problemer. Stadig koncentreret. Hun når sårlejet, stopper op og snuser. Jeg roser og markeret at hun har fundet det. Vi fortsætter hen af sporet, stadig med god koncentration og når uden problemer slutningen, løbet og den ekstra gode godbid. 

Det er sjovt at se hvordan Valkyrja er klar over at der kommer noget godt når hun finder løbet. Hun markerer det, får ros, begynder at logre vildt og kommer så hen for at få godbidden. Det er først når den er spist, at løbet igen bliver interessant.

Valkyrja virker sulten efter mere og jeg beslutter at gå et “genbrugsspor” fra en af de andre hunde. Dette spor er ca. 600 meter langt, indeholder to sårlejer og den midterste tredjedel er i åbent landskab 

Vi starter godt ud og koncentreret arbejder Valkyrja sig ca. 50 meter frem. Hun stopper pludselig op, begynder at klø sig, bider efter noget i pelsen, fortsætter et par meter og stopper op igen.

Der er tydeligt noget der irriterer hende. Hun glemmer alt om spor og begynder igen at bide i pelsen. Jeg går hen til hende og mærker hende igennem. Der sidder en grangren fast, helt inde ved huden. Den sidder helt fast i pelsen og Valkyrjas knurren viser tydeligt, at jeg kommer til at rykke lidt hår ud, da jeg fjerner grenen.

Hun bliver tilsyneladende lidt overrasket over sin reaktion og bliver fjollet. Springer op i favnen på mig, slikker og kysser, springer ned igen og render lidt rundt om sig selv. Jeg kalder hende hen til mig og sidder roligt med hende en kort stund.

Da hun er faldet til ro, animerer jeg hende til at fortsætte. Hun arbejder sig frem, ikke helt så koncentreret som tidligere. Hun overser det første sårleje, arbejder sig videre frem til et knæk som hun klarer i fin stil.

Det går nu lidt nedad mod det åbne. Valkyrja begynder at finde koncentrationen igen og går rigtigt fint i det åbne landskab. Hun klarer endnu et knæk i fin stil, markerer det andet sårleje og får ros. Pludselig stivner hun og kigger koncentreret frem af sporet. Det eneste jeg kan se er den næste markering ca. 40 meter fremme. 

Jeg tror det er den Valkyrja har set og da hun begynder at arbejde sig frem, næsten i løb, er jeg sikker på at hun går direkte til markeringen og vil “dutte” på den. Valkyrja fortsætter forbi markeringen, springer over en træstamme og sætter så gradvist farten ned igen. Hun er stadig lige på sporet og jeg aner ikke hvad det var hun reagerede på.

På det sidste stykke af det åbne landskab, går hun lidt ved siden af sporet, men følger det parallelt. Vi kommer ind i skoven igen og frem til et knæk. Valkyrja går et par skridt forbi knækket, begynder at søge højere, cirkler lidt og sætter sig ca. 5 meter fra mig og stirrer frem af sporet. Hun ignorerer mig, kigger blot frem. Jeg lader hende sidde lidt og da hun kort tid efter kigger på mig, kalder jeg hende hen til mig. Hun kommer glad hen, stikker næsen i jorden og forsætter koncentreret det sidste stykke gennem skoven - frem til løbet og endnu en gang ekstra gode godbidder.

Hverken jeg eller de træningspartnere der fulgte os for at evaluere vores indsats, kan forklare Valkyrjas reaktioner under sporet. Det var et genbrugsspor, men den første hund have gået præcist hele vejen og ikke reageret på andet end den udlagte fært. 

Normalt vil jeg ikke lade hende arbejde sig frem i noget der ligner løb. Dette fordi den øgede hastighed øger muligheden for fejl, både fra hundens side og fra min side i forhold til hvordan jeg tolker hundens adfærd. Den adfærd hun udviste i det åbne landskab, var dog så interessant at jeg i dette tilfælde lod hende arbejde i den hastighed der passede hende.

Lørdagens spor i Fussingø er på ca. 450 meter og byder på et sårleje og en wiedergang, op af den en “Tre-høje” og en tur op over de andre to “Tre-høje”.

Valkyrja er lidt ukoncentreret i starten, flakker lidt, søger andre ting, men kommer dog uden særlig megen hjælp dog i den rigtige retning. Det første knæk går nogenlunde og efter at have markeret sårlejet, begynder hun at blive mere koncentreret. Hun arbejder sig godt videre og når uden de store problemer frem til den første høj. Her er der lavet en wiedergang (tilbagegang) der går lidt mere end halvvejs op.

Valkyrja fortsætter op på toppen af højen. Begynder at søge højt og går lidt rundt. Jeg står neden for højen, hvor sporet knækker langs denne. Valkyrja får helt sikkert mange duftindtryk oppe på toppen og det er først da jeg kalder på hende, at hun kommer ned mod mig, får færten af sporet igen og fortsætter frem. Herfra går hun, koncentreret og lige på sporet, op over de sidste to høje og frem til løbet og den ekstra gode godbid.

Dagens spor var ikke det mest realistiske i forhold til hvordan et såret dyr ville have bevæget sig gennem landskabet. Det var dog et par sjove forstyrrelser og Jeg er ret sikker på, at Valkyrja hyggede sig lige så meget på dette spor, som på alle hendes andre spor.