Vinka på skitur i det norske
-
Visninger: 1169
Vinka, datter af Valkyrja og Rúnar Fraidunn, har sammen med sin familie haft en fantastisk skitur i det norske. Familien skriver til mig:
Først en stor tak for lån af sele og line. Det virkede rigtig godt til at have hænderne fri, men også at Vinka kunne løbe foran og trække lidt. Vi har haft en helt fantastisk tur til Norge, og det har været så sjovt at se Vinka i dette element og som slædehund. Hun skulle lige bruge den først dag til at vende sig til ski og stave, samt placere sig rigtig for herfor. Men så var hun også helt med på hendes rolle, og nød virkelig de lange ture vi var på. Også at se hendes potter, der automatisk blev bredere for at ikke synke ned i sneen. Hendes pels der "puffede" op når vi var udenfor. Utroligt som de kan tilpasse sig terrænet fra sne i Norge til klipperne i Østrig. Det er ikke sidste gang vi skal på langrend, og sikker på Vinka er enig i den beslutning.
Herunder billeder af Vinka i Sneen. Som familien skriver, ser hun ud til at have haft en fantastisk uge. Tak til Vinkas familie for historien og for at få lov til at bringe de fine billeder.