Plads i mælkebaren, desværre

Visninger: 1933

Summardáin Þór Einfari Rúnarson har nu set dagens lys. Endnu engang er det lykkedes Valkyrja at tage fusen på videnskaben og jeg, og hun er nedkommet med kun en hvalp.
Det er ærgerligt, specielt når der var et kuld med en god størrelse på vej. Alle tal/målinger er fine og det er uvist om spørgsmålet "hvorfor?" nogensinde bliver besvaret.

Lige nu er fokus på den som er, ikke på de som ikke kom...  Begge har det godt og Þór har i sit første døgn taget mere end 10% på i forhold til fødselsvægten på 376 gram.

Det vigtige for dig er at vide, at Valkyrja har ammekapacitet om nogen skulle have brug for det. Del gerne og kontakt mig hvis du har brug for hjælp. Selv om det ikke er noget at prale med, så har jeg (heldigvis) erfaring med "singletons" og ved hvad der kræves. Det kan du læse mere om her.