Næsten halvvejs i drægtigheden

Visninger: 1171

Valkyrja er nu nået til dag 30 i sin drægtighed. Fostrene begynder at tage form og udviklingen af poter, trædepuder, tæer og kløer, knurhår, m.m. er i fuld gang. Det er også nu at udviklingen af tarmsystemet begynder. Der er dog endnu ikke plads til dette i fostrene, hvorfor den første udvikling sker i navlestrengen. Når fostrene er blevet lidt større, bliver der plads til tarmene og de indtager da deres rette plads i selve fosteret.

Her knap halvvejs inde i drægtigheden er fostrene er på størrelse med valnødder og deres udvikling i de første 4 uger er sket i nogenlunde samme fart som menneskets. Det er surrealistisk og samtidig fantastisk at tænke på, at der kun er knap fem uger til, at hvalpene er færdigudviklet og klar til livet.

Billedet er fra Channel 4's "Animals in the womb | Developing Dogs".