Meget gravid

Visninger: 1196

"Hun er meget gravid" udbrød dyrlægens efter at have sat scanneren på Valkyrjas mave i dag. Valkyrja var dog ikke særligt samarbejdsvillig og efter helt tydeligt at have identificeret tre fostre, blev billedet lidt mere mudret. Er der 4, 5, eller..? Det vides p.t. ikke. Selv er jeg blot lykkelig for at der er liv og det er under alle omstændigheder dejligt, at Valkyrja endelig ser ud til at skulle nedkomme med et kuld af "normal" størrelse.

Det er i dag 26 dage siden Valkyrja blev parret første gang og fostrene er i fuld gang med at udvikle de vigtige organer. Fostrene vokser i disse dage til 14-15 mm. i størrelse og fosterhinderne har nået en diameter af ca. 2,5 cm. Øjne, ører og rygrad dannes og ansigtet begynder at tage form.

Det bliver spændende at følge Valkyrja i de kommende uger og jeg glæder mig allerede til, at byde hvalpene velkommen til verden midt i september.