Legeglade trolde fylder to år

Visninger: 1114

Der skal lyde et stort tillykke til Askja (Sunnusteins Kötluaskja), Bylur (Sunnusteins Kötlubylur) og deres 5 søskende på deres to års fødselsdag. Jeg hentede Askja og Bylur i december 2018 hos Kennel Sunnustein i Fluðir i Island. Askja ejer jeg sammen med Sisse (Kennel Gladur), mens Bylur er helt min egen. De har begge et fantastisk sind, hvilket bl.a. bekræftes af deres respektive mentalbeskrivelser. Grundet den nuværende corona epidemi er de kun blevet udstillet en gang, det på Islandsk Fårehundeklubs træf i september 2020. Udstillingskritikkerne var flotte og de opnåede begge bedømmelsen "Excellent". Bylur har desuden i foråret 2020 opnået titlen som dansk spor champion (DKSCH). Begge hunde vil blive HD fotograferet og øjenlyst i løbet af efteråret og forventes herefter at kunne indgå i avlen. Om alt går vel, er planen at jeg parrer Askja i foråret 2020.