Den vigtigste socialisering

Visninger: 715
Socialisering er vigtig og særlig vigtig når den finder sted på vegne af andre, f.eks. når en hvalp skal til et land, hvor den ikke kan indføres før efter 15 uger grundet nødvendig rabies vaccination*. Jeg blev i december betroet 2 hvalpe fra Kennel Heimdallurs, en han og en tæve. Begge skulle til deres nye ejere i Norge efter at være fyldt 15 uger.
 
Afleveringsdagen var den 24. januar og det var to glade og forventningsfulde ejere der mødte deres hvalpe i henholdsvis Nærsnes og i Tylldalen. Udover almindelig socialisering og hvalpetræning, er begge hvalpe er blevet socialiseret i forhold til deres kommende ejeres ønsker, f.eks. på hest og kat. Jeg og de 4-benede hos Kennel Naskur har gjort vores bedste og vi ønsker alt det bedste for hvalpene og deres familier.
 
Den 24. januar er i øvrigt en stor "hundedag" - Norsk Kennelklub fejrede deres 125 års fødselsdag og det var samme dag, blot for 12 år siden, at Valkyrja valgte mig under hvalpetesten i Island. I dag d. 25. er i øvrigt årsdagen for Valkyrjas far, Mosi. Han nåede at få 15 gode år og ville have fyldt 16 i dag.
 
*En rabiesvaccination må første gives når hvalpen er fyldt 12 uger, hvorefter der er 3 ugers karensperiode inden importen må gennemføres.