2 x HD status A til Bylur og Askja

Visninger: 1237

Det var to dejlige mails som jeg modtog fra Dansk Kennel Klub (DKK) for nyligt. Bylur og Askja er begge diagnosticeret med HD status A (FRI), og kan derfor frit benyttes i avl. Bylur og Askja er kuldsøskende og fyldte to år sidst i september. HD fotograferingne må foretages fra de er et år gamle, men jeg synes det er vigtigt at vente til hunden er udvokset og har gode erfaringer med at få taget røntgenbilledet omkring to-års alderen. Du kan læse mere om HD på DKKs hjemmeside.

Islandsk fårehund har én avlsrestriktion. Den omfatter HD-krav og lyder: "Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK". I tillæg står der, at "En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)".