I 10.000 meters højde

-
Visninger: 7191
Da jeg steg ombord i Eyjafjallajökull denne morgen vidste jeg det ville blive en god dag. ikke kun skulle jeg flyve med et fly opkaldt efter den vulkan der i foråret 2010 holdt det meste af Europas flytrafik på jorden og som også medførte ændrede planer i forhold til mit hundehold. Samtidig skulle jeg senere denne dag ned i en anden og for de fleste ukendt vulkan, nemlig Thrihnukagigur.
Thrihnukagigur var senest i udbrud for ca. 4.000 år siden og det helt specielle ved denne vulkan er, at det er den eneste vulkan i verden, hvor magnakammeret ikke er fyldt op med størknet lava, men er bevaret som en stor underjordisk grotte. Det er simpelt hen som om at lavaen er sunket i jorden igen...
Det bliver dejligt at skulle besøge Helga (Sindra Kennel) og hendes hunde igen. Ikke mindst at skulle se Valkyrjas søster, Valhöll, men også at skulle tilbringe de næste 10 dage med fantastiske mennesker og deres hunde på den årlige Iseyjar-summarferd.
Det var faktisk på grund af vulkanen Eyjafjallajökull, at Valkyrja overhovedet kom til Kennel Summardáin (i dag Kennel Naskur). Jeg havde oprindeligt lavet en aftale med en anden opdrætter, som skulle have parret sin hunhund i Finland. Det lykkedes aldrig, primært på grund af Eyjafjallajökulls standhaftighed for så vidt angår begrænsinger i flytrafikken.
I dag må jeg tro på at det var skæbnen og at Valkyrja, som jo resolut og beslutsomt valgte mig i forbindelse med hendes 7-ugers hvalpetest, allerede først sin tilblivelse havde lagt planer for sit kommende liv. Skæbnen vil også, at jeg fremover bliver ejer af Valkyrjas mor, Kersins Sindra, som rejser med mig tilbage til Danmark d. 30. juli.
Sindra er for mig indbegrebet af en islandsk fårehund og da jeg første gang så hende på billeder, var jeg ikke i tvivl om at en hvalp fra hende ville være det helt rigtige. At det så blev Sindra Mósi som blev valgt som far til kuldet, gjorde kun det hele endnu mere oplagt. Mósi, er en hanhund med et utroligt godt sind og temperament og er en af de mest fantastiske hanhunde jeg endnu har mødt.
Sindra blev igår registreret i mit navn. Det betyder at jeg vist er den første udlænding som deltager i Iseyjar vandreturen med sin helt egen hund. Det bliver helt specielt, selv om det nu nok vil være en endu større oplevelse at få lov at gennemføre turen med Valkyrja og Naskur også.
Jeg tror det er vigtigt at Sindra og jeg får disse dage sammen inden hun skal igennem det stress det naturligt vil give, at skulle adskilles, at skulle flyve i flere timer og efterfølgende at skulle tage stilling til en ny familie, nye vaner og nye hunde. Sindra er godt skruet sammen rent mentalt og jeg tror på at det vil lykkes - ellers havde jeg heller ikke sagt ja til overhovedet at gå i gang med projektet.
Som jeg skrev ovenfor, er Sindra allerede inden min ankomst til Island min hund. Hun har fået 2 kuld hvalpe og jeg overvejer om jeg skal lave et 3. kuld på hende inden hun fylder 8 år til maj næste år. Det med hvalpe er dog sekundært i forhold til hendes velbefindende og afhænger af, hvor godt hun klarer den store omstilling fra livet i Island til livet i Danmark - forhåbentligt klarer hun det fint og får et godt liv hos os i “fladlandet”.
Nå, nok om hunde og vulkaner for nu. Det blev ikke til så meget søvn i nat, så jeg vil nu klappe Mac’en sammen og snuppe en lur inden vi lander i Island og jeg skal hejses ind i Thrihnukagigur senere på dagen.