Gode rammer for fremtidig udvikling

-
Visninger: 1368
Bylur er netop fyldt 10 måneder og er, udstillingsmæssigt, rykket op i juniorklassen, den første officielle klasse. For mig er han stadig en hvalp, og det vil nok vare mere end et år endnu, inden hunden inden i, rigtigt træder frem.
I dag kørte vi til Horne (ved Varde) og deltog i Kreds 11's nordiske udstilling. Dommer var Lilja Dóra Halldorsdottir fra Island, som vurderede Bylur til Very Good (blåt bånd) med flg. kritik: "10 months old, still needs a lot of maturing, but developing well in his head for his age, strong muzzle, correct bite, excellent eyes, and ears, good neck, his body needs a lot of maturing, especially in the chest and loin area, moderate angulations, enough bone, correct tail, toeing out front and rear, double dewclaws rear, moves balanced from the side, still a bit loose coming and going, coat is coming, excellent temperament, well handled."
En retvisende kritik, der beskriver Bylur i sit nuværende udviklingstrin. Lilja Dóra kaldte det efterfølgende for "an excellent framework for his future development".
Juniorklassen var i øvrigt den enste hanklasse med mere end en hund - vi blev nummer to, placeret efter Eyglö Andi, der velfortjent opnåede Excellent (rødt bånd), fik tildelt CK (Champion Kvalitet) og også løb med junior-certifikatet.
Tak for en dejlig dag og stort tillykke til alle vinderne - og et stort tak til Kreds 11 for et vel arrangeret og vel gennemført arrangement.