Racestandard

Racestandarden er et grundlæggende værktøj for seriøse opdrættere og udvælgelsen af hunde i opdrætsøjemed bør altid tage udgangspunkt i dette dokument: Racestandard for islandsk fårehund.

Alle hunderacer har en racestandard, som er en beskrivelse af racens udseende, karaktertræk og oprindelig anvendelse. Racenstandarden for islandsk fårehund er registreret i FCI gennem den islandske kennelklub og den islandske specialklub for racen. Racebeskrivelsen er udarbejdet i Island, hvor også det juridiske tilhørsforhold naturligt er hjemmehørende.

Det betyder kort og godt, at den islandske kennelklub lader FCI varetage og administrere racebeskrivelsen, og at evt. ændringer skal udarbejdes og godkendes i Island inden de kan ændres og træde i kraft på verdensplan.

Læs mere...